Santoku knive - allround knive

Suba Aki Santoku 170 mm

★★★★★

5 stjerner på Google

Suba Aki-serien er smedet af den talentfulde japanske smed Akihito Furukawa, tidligere hos Nigara Hamono, nu selvstændig i Aomori. Knivene er lavet i rustfrit Gin-3 stål, kendt for sin skarphed, holdbarhed og flotte stone-wash-finish, som giver et råt og unikt udtryk. Skæftet er i brændt eg fra Fukushima, behageligt og velegnet til både højre- og venstrehåndede. Denne Santoku er en fantastisk allround-kniv, perfekt til både kød, fisk og grønt. Hver kniv er håndlavet med små variationer, hvilket gør hver enkelt helt særlig.

Pris:

2.599 kr.

Kun 4 tilbage på lager

Kun 4 tilbage på lager

Produkt informationer
  • Rustfri kniv i gin-3 stål.
  • Fantastisk santoku, der kan bruges til stort set alle opgaver.
  • Smuk forening af Japansk og dansk håndværk!

Suba Aki

Suba Aki er en ny serie der er opkaldt efter den unge, superdygtige smed (og min gode ven) Akihito Furukawa, der er manden bag smededelen af knivene i serien. Han har en fortid ved Nigara Hamono, som holder til i Aomori-området og er kendt for deres utroligt gode og smukke knive. Nu er han gået selvstændig, men arbejder stadig ud fra Nigaras værksted hvor han lejer sig ind.

Furukawa kender knivbranchen i Japan utroligt godt og har i sine yngre dage guided Tokyos kokke til at finde de bedste knive da han arbejdede i en knivbutik på den kendte køkkengade Kappabashi Dori i Tokyo, og sidenhen gik han altså i lære.

Jeg har flere gange mødt Furukawa San og det er altid en stor fornøjelse at mærke hans passion og nørderi omkring knive. Jeg har også flere gange budt ham velkommen her på værkstedet på Frederiksberg.

Jeg har i mange år haft en drøm om at lave nogle knive med en stone-wash-finish som man kender det fra feks bestik. Det kan flere af mine kniv-venner bekræfte at jeg har lavet prøver på gennem mange år, men nu er det endeligt lykkedes at få et resultat jeg synes spiller max.

Gin-3 / Sølv-3 Stål

Det rustfrie Gin-3 stål er altid en stor fornøjelse at arbejde med, og heldigvis er det også et af Akihito Furukawas favoritter. Disse blade har en rustfri cladding så altså er de helt rustfrie under normale forhold. Efter råbladene er tyndet mm. afsyres de og derefter stone-wash´es de så de får et super fedt rustikt udtryk.

 

Skæfte af Brændt Eg

Jeg har valgt et flot skæfte i brændt eg fra Fukushima til denne serie, der også underbygger den rå stil. Det passer til både højre og venstrehåndede og trods at være oktagonalt, ikke er skarpt.

Det Med “Småt”

Vær dog opmærksom på, at vores knive er håndlavede og kan have variationer i farver hos træmaterialerne i skæfterne, og at de ikke bør bruges på hårde emner såsom frosne fødevarer og ben. Men hvis du passer godt på din kniv og undgår opvaskemaskinen, vil du nyde godt af dens utrolige præcision og skarphed i mange år fremover.

Knivstype: Santoku

Længde: 170 mm

Højde ved hæl: 52mm.

Stål: Gin-3 / Sølv-3 (rustfri) m. rustfri clad

Hårdhed/HrC:  ca. 60-61

Finish: Afsyret og stone-washed

Skæfte form og materiale: Okt. Brændt eg – Ønsker du kniven med et andet skæfte, så kontakt os, så finder vi ud af det.

Vægt i alt: ca. 130 g.

Tykkelse på blad: ryg over hæl: 2,1 mm – 1 cm fra spids: 1,0 mm

Lavet i/af: Smedet af Akihito Furukawa, Aomori, Japan. Tyndet, slebet, poleret mm på Frederiksberg af Steffen

Rustfri? Ja, under normale forhold

Steffen anbefaler

Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden

Læderstrop Eg eller Mahogni

379 kr.

Relaterede varer

Produkter ikke fundet.
Anvendt af kokke, du kender – omtalt i medier, du stoler på...