Santoku knive - allround knive

Suba x Itsuo Doi Santoku 180 mm

★★★★★

5 stjerner på Google

Kniven er smedet af mesteren Itsuo Doi, der viderefører Doi-familiens stolte håndværk gennem tre generationer af japanske mestersmede. Den er lavet i Blå-2 stål (Ao-2), kendt for sin lange skarphed og nemme slibning, og færdiggjort af mig (Steffen) efter et personligt venskab med Doi-san – en sjælden ære. Skæftet er håndlavet i ibenholt, aluminium og bøffelhorn, og hver detalje er forfinet i hånden.

Pris:

5.999 kr.

Kun 1 tilbage på lager

Kun 1 tilbage på lager

Produkt informationer
  • Kniv smedet af den legendariske Doi!
  • En unik kniv du ganske enkelt ikke finder andre steder!
  • Smuk forening af Japansk og dansk håndværk!

Doi-familien

Før vi kommer til div kolde facts vil jeg forklare historien bag denne kniv. I over 10 år har jeg fulgt Doi-familiens arbejde og altid set med stor respekt på deres arbejde, helt tilbage fra (farfar) Kazuo Doi, til (far) Keijiro Doi, som gik bort i 2017 men mens han levede nåede at blive en af de mest respekterede knivsmede i Japan, og nu Itsou Doi som driver familiens håndværk og ære videre. Alle 3 har formået at nå master-graden inden for deres håndværk (Dento Kogeshi)

Specielt de 2 seneste i familien-træet har haft stor fokus på at smede knive i blåt-2 stål / Ao-2, og specielt at gøre det ved lave tempraturer, hvilket er utroligt krævende, men giver nogle knive der holder skarpheden længe og samtidigt er nemme at slibe.

Kniven kommer med Suba-indgraveringen på forsiden og med 青二鋼 – Blå 2 stål samt Doi Sans mærke stemplet på bagsiden.

Mødet med Itsuo Doi

Gennem en fælles veninde mødte jeg på en tur til Japan Itsuo Doi, så hans værksted og arbejde, og der var arrangeret en hyggelig og uformel middag samme aften. Selvom middagen var ganske uformel og i god stemning, er der alligevel noget gravitas når en så prominent skikkelse i branchen sidder med til bords. Vores veninde præsenterede nogle knive jeg (Steffen) havde arbejdet på og jeg må indrømme at jeg voksede lige omkring 1 meter, da Doi san var imporneret over mit arbejde. Jeg måtte indrømme overfor ham at jeg altid havde haft en drøm om at arbejde på nogle af hans råblade(lave dem til færdige knive) og han sagde at hvis det var dette niveau jeg arbejdede på, så ville han sige klart ja. – Det var et kæmpe skulderklap og efter ca 1 års venten, har jeg nu modtaget de første blade, hvor denne kniv nu er gjort færdig.

Igennem mange år har familien nærmest været “gift” med ét knivfirma som de har produceret for, derfor betyder det endnu mere at jeg nu har fået muligheden for at arbejde på nogle af disse blade.

Blå-2 / AO-2 Stål

Blå-2 stål er en af de traditionelle ståltyper og her er det som sagt smedet af en af de bedste i branchen til at håndtere, netop det. Claddingen omkring det blå stål er jern, så altså en kniv der får en fed patina og hvis du ikke passer på den, vil kunne ruste. Jeg har lagt meget arbejde i at runde ryggen, ago (der hvor din pegefinger vil være) samt generelt at lave en super smuk finish fra det bløde jern til det hårde kernestål.

Skæfte af Ibenholt, Alu og Bøffel

Super smukt traditionelt skæfte lavet i eksklusiv ibenholt der har super smukke mørkebrune nuancer, samt indlæg af aluminium og til sidst bøffelhorn. Skæftet er oktagonalt.

Det Med “Småt”

Vær dog opmærksom på, at vores knive er håndlavede og kan have variationer i farver hos træmaterialerne i skæfterne, og at de ikke bør bruges på hårde emner såsom frosne fødevarer og ben. Men hvis du passer godt på din kniv og undgår opvaskemaskinen, vil du nyde godt af dens utrolige præcision og skarphed i mange år fremover.

OBS: Denne er eneste kniv af sin slags, og det er uvidst om jeg kommer til at lave flere, årsagen er at jeg kun meget sjældent kan få fat i råbladene fra smeden. Den står mit hjerte nært, og kontakt mig gerne hvis der er spørgsmål eller kommentarer. – Billederne af kniven er af nøjagtigt den der er til salg.

Knivstype: Santoku

Længde: 180 mm

Højde ved hæl: 45 mm.

Stål: Blå-2 (ikke-rustfri) m. jern clad (ikke-rustfri)

Hårdhed/HrC:  ca. 63

Finish: Poleret/ Migaki

Skæfte form og materiale: Okt. Ibenholt, Alu og Bøffelhorn – Ønsker du kniven med et andet skæfte, så kontakt os, så finder vi ud af det.

Vægt i alt: ca. 165 g.

Tykkelse på blad: ryg over hæl: 2,5 mm – 1 cm fra spids: 1,0 mm

Lavet i/af: Smedet af Itsou Doi, Sakai, Japan. Tyndet, slebet, poleret mm på Frederiksberg af Steffen

Rustfri? Nej

Indgravering: Kniven kommer med Suba-indgraveringen på forsiden og med 青二鋼 – Blå 2 stål samt Doi Sans mærke stemplet på bagsiden.

Steffen anbefaler

Relaterede varer

Produkter ikke fundet.
Anvendt af kokke, du kender – omtalt i medier, du stoler på...