DEBA KNIVE - FILETERINGS KNIVE

Deba knive er en kraftig kniv til at filetere fisk med. Den kan både bruges til rundfisk og fladfisk. Den er både skarp men også utrolig holdbar

Japansk Deba kniv
Deba er en japanske filetkniv, og som det ligger i ordet, så er den lavet til at filetere fisk. Den er relativ tyk og kraftig. Den er lavet på den måde, hvor den er slebet til enten højre eller venstrehåndede, hvilket gør at den både er utroligt skarp men også utrolig holdbar.

Udover at bruge den til at filetere fisk med, kan man også bruge hælen til at hakke igennem mindre ben i brusk i fisken. Dette skyldes en japansk Deba kniv er relativt tyk og bastant. Mange japanske kokke laver en “koba” på deba´er. Her slibes den i en let højere vinkel for at gøre dem lidt mindre skarpe, men til gengæld gøre dem mere holdbare og robuste i forhold til små ben.

Størrelsen på en Deba varierer alt efter, hvor stor en fisk man ønsker at filetere. De fås helt ned til ca. 120 mm (ofte kaldet ko-deba, ko = lille) og helt optil ca. 240 mm.

Hvad er en Deba kniv beregnet til
En Deba er fantastisk til at arbejde med fisk, uanset om man skal filetere rundfisk eller fladfisk. Den japanske filetkniv er relativ kraftig, hvilket også gør, den er god til de mindre fiskeben. Ønsker man at gøre den endnu mere robust, kan dette gøres som tidligere beskrevet.

Hvis du vil skære stykkerne af den klargjorte filet ud i mere fine mundrette og tynde skiver, som eksempelvis til sashimi, så vil vi anbefale, at du udelukkende går med Yanagiba kniven.

Hvad er en Deba kniv ikke beregnet til
En Deba er tyk og er ikke velegnet til grøntsager. Søger du en kniv der er fantastisk til grøntsager, kan du kigge på en Nakiri kniv.

En Deba er heller ikke velegnet til hverken at udbene eller udskære kød. Her vil vi anbefale, at du får kigget efter en Sujibiki knivSantoku kniv eller Gyuto kniv.

Hvordan passer jeg på min Deba?
En Deba er en fantastisk kniv, men det kræver at man passer på den. Mange Deba knive er ikke lavet i rustfristål (også kaldet karbon-knive). I så fald skal man sørge for at holde kniven så tør som muligt. Bruger du ikke kniven over længere tid, er det en god ide at smøre den med kamelia-olie.

Sørg for ikke at komme kniven i opvaskemaskinen, det ødelægger både bladet og skæftet på grund af varmen, salte og kemikalierne. Vask den i hånden med opvaskemiddel, varm vand og en blød svamp eller børste, og tør den lige efter med et viskestykke.

Opbevaring af min Deba
Om du opbevarer kniven i sin æske, i en inddelt skuffe, på en magnet eller noget andet, er ikke så vigtigt. Du kan opbevare kniven som du har lyst til. Bare husk at holde knivene væk fra forskellige nysgerrige folk uanset alder i husholdningen. Sikkerhed er altid vigtigst

Sørg dog for, hvis du har en knivmagnet, at du ikke klasker kniven op på, det vil kunne beskadige kniv og være farligt.

Lidt historie om den japanske Deba
Deba kniven er en af de mest grundlæggende knive i den japanske kultur, og danner sammen med Yanagiba kniven og Usuba kniven de tre traditionelle single-bevel knive. Vores japanske Deba knive er lavet i Sakai, Kansai, og det er også her, man har lavet dem i mere end 500 år, hvor de faktisk har deres oprindelse fra.

Påskeferie

Ordrer bestilt fra 25/3 og frem, vil blive afsendt fredag 29/3

Jeg afholder lidt påskeferie og afsender derfor ordre bestilt 25.-29. marts, den 29/3.

God Påske!