SUJIBIKI KNIVE - FORSKÆRE KNIVE

Sujibiki knive a.k.a forskærerknive er den helt perfekte kniv, når du skal skære dit kød i flotte, tynde skiver eller stykker

Japansk Sujibiki kniv
”Suji-hiki / biki” betyder faktisk ”protein-trækker”. Det er en forskærerkniv, der er bedst til udskæring af proteinrige råvarer som en kalkun, oksesteg, skinkesteg eller flæskesteg.

Sujibiki knive a.k.a forskærerknive er derfor den helt perfekte kniv, når du skal skære dit kød i flotte, tynde skiver eller stykker.

Det er en relativ lang og tynd kniv, som er fantastisk til at skære de fineste skiver, samtidig med man undgår unødvendigt spild af kødsaft, og at overfladen på emnet bliver flosset.

Hvad er en japansk Sujibiki kniv?
Sujibiki er en nyfortolkning af den traditionelle single-bevel Yanagiba. Dette betyder at den er noget nemmere at bruge, da den er slebet på begge sider af bladet. Hvilket gør Sujibiki kniven mere universal.

Sujibiki er en relativ lang kniv, ofte mellem 210 – 300 mm. Den er lavet til at skære kød, fisk og fjerkræ. Den kan både skære store rå stykker til mindre stykker, og skære stege og lignende ud i skiver.

Sujibiki til grøntsager
Man kan godt bruge en Sujibiki kniv til at skære tomater i skiver og lignede opgaver, men grundet den er smal og lang, er den ikke udformet til at være god til grøntsager.

Søger du en kniv, der er fantastisk til grøntsager, kan du f.eks. kigge på en Nakiri kniv.

Sujibiki til fisk
Her er Sujibikien virkelig i sit es! Når fisken er blevet fileteret med en Deba kniv, og du har fileterne pænt liggende for an dig. Du kan også bruge en Yanagiba kniv, da denne kniv primært er beregnet til at skære fisken ud i de fineste stykker.

Uanset om det er en Sujibiki kniv eller Yanagiba kniv, vil kniven blive nænsomt trukket igennem fisken i lange træk uden at presse. Dette vil give dig det meste delikate fiskekød i skiver med den mest fantastiske smag.

Sujibiki til kød
Skal stegen skæres for, eller et større stykke kød brydes ned i mindre portioner, så er en Sujibiki den perfekte kniv til opgaven.

Dens lange og smalle profil, gør den fantastisk til at skære kød med. Du kan nemlig skære i lange bløde strøg.

Den smalle profil gør også, at der er så lidt kontakt mellem kødet og kniv som muligt, hvilket gør du ikke river og flår i den skive, du skærer.

Hvordan passer jeg på min Sujibiki?
Det er altid vigtigt at passe godt på sine knive, og der findes nogle generelle gode råd. Sørg for at holde kniven fra at skære i ben, frosne sager og andre hårde emner. Sørg også for ikke at vaske kniven i opvaskemaskine, men brug de få sekunder på at vaske den i hånden med varm vand, opvaskemiddel og en blød svamp eller børste.

Opbevaring af min Sujibiki
Om du opbevarer kniven i sin æske, i en inddelt skuffe, på en magnet eller noget andet, er ikke så vigtigt. Gør hvad du selv synes fungerer bedst for dig. Bare husk at holde knivene væk fra forskellige nysgerrige folk uanset alder i husholdningen.

Sørg dog for, hvis du har en knivmagnet, at du ikke klasker kniven op på, det vil kunne beskadige kniv og være farligt.

Påskeferie

Ordrer bestilt fra 25/3 og frem, vil blive afsendt fredag 29/3

Jeg afholder lidt påskeferie og afsender derfor ordre bestilt 25.-29. marts, den 29/3.

God Påske!