Ægte Japansk Knivhåndværk
Lavet på Frederiksberg og af vores venner i Japan
De nyeste og populære knive!
Hurtig levering 1-2 hverdage
5/5 på Trustpilot
10 års produktgaranti
100% tilfredshedsgaranti
Gratis fragt på alle knivkøb
Japansk håndværk af danske hænder
Køkkenknive, lavet efter japanske traditioner og håndværk
Når man gør noget, så gør man det ordentligt. Man gør sig umage. Det har jeg som håndværkersøn lært helt fra barnsben. I 2017 flyttede jeg til Japan for netop at gøre tingene ordentligt og rigtigt. For at dykke ned i håndværket og dygtiggøre mig under nogle af de dygtigste i knivbranchen. Jeg ville stå i lære i et af verdens arnesteder indenfor knivproduktion.
I knivbranchen findes der desværre megen ’salgsgas’, tilbud der er lidt for gode til at være sande og tvivlsomme informationer om knivene. Det jeg vil, er noget helt andet. Jeg ønsker at udbrede kendskabet til reelt godt og gedigent håndværk indenfor japanske køkkenknive, lavet af folk der går glade på arbejde og sætter en ære i det de gør. Med den viden og det håndværk jeg har tillært mig, ønsker jeg at trække knivene og branchen i en anden retning. En retning med fokus på kvalitet og håndværk.
Det, der skulle have været en rejse over en overskuelig periode, endte med at blive fire af de mest lærerige og epokegørende år af mit liv. År hvor jeg gav afkald på venner og familie i Danmark og boede på et lille værelse i baglokalet til værkstedet. Ville jeg gøre det om? Nej. Aldrig. Det var det hele værd.
Efter et år i baglokalet flyttede jeg til en lille 1-værelses lejlighed midt i byen Sakai, der også kaldes knivhovedstaden i Japan. Fra altanen i min lejlighed, hvor jeg hver morgen drak min te, lyttede jeg til pulsen og rytmen i smedenes slag mod det varme jern, som jeg vidste at jeg senere på dagen skulle slibe og færdiggøre til knive. Knive betyder – og er – alt i Sakai.
Jeg er stolt af at kunne tilbyde mit japanske håndværk for jer – lige her i Danmark.